Motivationsterapi2018-11-01T12:31:48+00:00

Motivationsterapi er terapi, der skaber bevidste forandringer, som kan ændre dit liv. Det kan være at forandringen skal skabes under hypnose, via samtaleterapi eller en kombination. Mange mennesker, som er vant til at meditere, kender fornemmelsen af at give slip og tillade sig at gå ned i en god dyb afslapning. Det er det samme med hypnose.

Jeg guider dig gennem hele forløbet og du vil opleve en tilstand af dyb mental afslapning, hvor det er muligt at nå ned til dit underbevidste sind og der skabe de følelsesmæssige ændringer du har brug for.

Motivationsterapi er en særdeles effektiv behandlingsmetode, og forudsætter generelt et kortere forløb sammenlignet med andre behandlingsformer.

Med Motivationsterapi afdækker vi de årsager der har skabt dine udfordringer. når disse er bevidstgjort for dig kan vi bearbejde dem og indlægge nye og mere hensigtsmæssige handlemønstre og tanker.  

Hos Bisling Motivationsterapi ligger der altid en grundig samtale forud for enhver behandling. Samtalen baserer sig på  veldokumenterede NLP teknikker. Vi aftaler her dagsordenen for sessionen, hvis denne indeholder hypnoterapi. 

Hvis du udelukkende ønsker at arbejde med samtaleterapi, afdækker vi dine udfordringer, prioriterer disse og bearbejder dem med metoder, som skaber varige forandringer. 

Hypnoterapi er terapeutiske forandringer, skabt i hypnose. Din motivation er nøglen. Er du motiveret nok, kommer du i mål – og jeg guider dig hele vejen.

Jeg arbejder i 6 trancedybder afhængig af din problematik. Når du er i mål, vil du opleve en stor mental lettelse – måske for første gang i dit liv. Og du er det værd.

Fordi du her har med en terapiform at gøre, som er særlig velegnet til at skabe hurtige forandringer, baseret på veldokumenterede metoder, som adresserer netop de udfordringer du har. 

Du får endvidere værktøjer til at håndtere lignende problemer i fremtiden.

Den unikke kombination af samtaleterapi og hypnoterapi repræsenterer en hurtig og særdeles effektiv behandlingsform med DIG i centrum. Det handler om at afdække DINE personlige motivationskilder. Når de er afdækket, integreres de blidt i din underbevidsthed, som ressourcer du kan benytte helt naturligt i fremtiden.

I Motivationsterapi benytter jeg velafprøvede teknikker, som bryder dine uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Disse erstattes af mønstre DU ønsker i stedet.

PRISER

Motivationsterapi pr. session 1200 kr. 

Terapiforløb ( flere sessioner ): 

3 sessioner 3200 kr.

5 sessioner 5300 kr.

Der kan betales med Mobile Pay eller kontant.

Jeg modtager ikke dankort eller kreditkort.

Alle mennesker kan lade sig bringe i hypnose. Dette kan gøres enten ved egen hjælp eller ved hjælp af en hypnoterapeut. 

Undtagelser er visse faktorer, som vanskeliggør en vellykket behandling, f.eks. svær hørenedsættelse og påvirkning af visse former for medicin. Det bemærkes tillige, at indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer ikke fungerer sammen med hypnose.