Profil2018-11-01T12:29:53+00:00

Mit navn er Michael Bisling og jeg er født i 1960. Jeg er hypnoterapeut og har arbejdet i både Danmark, Sverige og Norge.

Min egen interesse for hypnose og samtaleterapi har sit udgangspunkt i et liv med konstant overvægt. Da jeg var størst vejede jeg 109 kg, hvilket ikke er sundt for en krop på 174 cm. Efter mange fejlslagne slankekure blev jeg introduceret for hypnose og det var herigennem jeg endelig fik styr på de bagved liggende følelses relaterede konflikter, hvilket skabte et  varigt vægttab, som pr. dags dato har “kostet” mig 24 kg. 

Jeg har i dag en vægt, som passer til mig og kan fint holde det. Denne oplevelse gjorde at jeg besluttede mig for at hjælpe andre med udfordringer i livet.

Min klinik ligger i centralt i Værløse, med gratis parkering og kun 4 minutters gang fra stationen. Klinikken ligger ugenert på 1 sal og mine klienter oplever at modtage terapi hos mig på en tryg, sikker og omsorgsfuld måde.

TESTIMONIALS

Her er et udpluk af tilbagemeldinger fra tidligere klienter.
Vær dog opmærksom på, at resultater kan variere fra person til person.

Hej Michael

Da jeg for 8 måneder siden var hos dig første gang for at få skabt et varigt vægttab, var mit udgangspunkt at det var et easyfix og sikkert på plads i løbet af kort tid. Da du fortalte mig, at overvægt typisk handler om følelser, var jeg skeptisk. Over de efterfølgende uger mødtes vi på ugebasis og jeg skal ærligt indrømme at du har gjort mine fordomme til skamme. At jeg fik sat nogle ubehagelige oplevelser fra min barndom på plads – også nogle jeg faktisk havde undertrykt – var det der skulle til.

Vægttabet kom hurtigt og helt naturligt.

1000 tak for dit flotte arbejde, som for mig har været livsændrende.

Jeanette P.

Hej Michael
Det er nu mere end 6 måneder siden jeg sad i din stol.Efter et besøg hos egen læge, kan jeg konstatere at min slankekur er overstået. Jeg må ikke tabe mere og ender min rejse med et vægttab på 49 kg. Da jeg var hos dig, var mit mål at kunne gå fra str. 52 til 46. Nu kan jeg bruge str. 42, så målstregen blev flyttet undervejs.

Tak for alt og jeg kommer til at anbefale dig til andre

Hej Michael.
Syntes du skal have en tilbagemelding fra mig. Jeg har været hos dig d. 21. september 2016 fordi jeg gerne ville være sundere, dyrke motion, spise sundt, ikke drikke cola og ikke mindst et stort ønske om at tabe mig. Jeg har nu tabt 27 kg, går eller cykler hver dag og har ikke drukket andet end vand siden. Stor respekt for dit fantastiske arbejde, tusind tak

Kære Michael,
Som lovet sender jeg dig lige en tilbagemelding på mit besøg hos dig i december 2016. Tusind tak for en fantastisk oplevelse med hypnose. Wow, dét du kan er jo SÅ værdifuldt! Jeg havde aldrig drømt om, at hypnose kunne være så effektiv.

Jeg havde i en lang periode været meget bekymret for min søns fremtid. Til trods for at han faktisk klarede sig fint, så var jeg stadig meget bekymret og havde svært ved at slippe mine mange dårlige tanker. Som vi talte om, så var jeg ‘overbekymret’, og bekymringen havde sat sig som en indgroet vane for mig.

Via hypnosen har du hjulpet mig så meget, og du har fjernet min ‘overbekymrethed’ og den usikkerhed, som havde hobet sig op. Jeg føler mig mentalt lettere end nogensinde før, og det er som om jeg ser alt klart igen. Jeg har sluppet alle mine bekymringer omkring min søn og hans fremtid. Jeg ser ham nu som han er. Hypnosen var så fantastisk, forunderlig og så effektivt. Det har givet mig så meget, og alt den positive energi breder sig som ringe i vandet. Stor tak for din hjælp. De allerbedste hilsner fra Lise

Lise

Kære Michael.
Som lovet kommer her en opdatering på hvordan tiden har været efter mit sidste besøg ved dig.
På tirsdag er det 12 uger siden at jeg besøgte dig første gang, hvilket betyder, at på tirsdag er det 12 uger siden at jeg røg for sidste gang. Efter mange rygestopforsøg, er det med stor lettelse, at jeg kan fortælle at cigaretter er et overstået kapitel i mit liv! Samtidig vil jeg sige at rygestop via Motivationsterapi, har lettet vejen til et endeligt rygestop betydeligt.

Som du ved, havde jeg behov for en opfølgende behandling for at fastholde rygestoppet. Den sidste behandling rørte mig dybt, og har efterfølgende ændret hele min selvopfattelse i en positiv retning, samtidig har en følelse af glæde og ro bredt sig i mit sind. Dette var en gevinst samt en oplevelse jeg ikke havde forventet at få i forbindelse med et rygestop, og en følgevirkning som jeg er meget taknemlig for.
Din person, samt de omgivelser du driver din praksis fra, emmer af tryghed, tillid og ro. Samtidig er du meget professionel, hvilket medfører at man som klient føler sig i gode og trygge hænder. Behandlingerne ved dig har givet mig meget mere end et sundere liv, og alt efter hvad fremtiden bringer, vil jeg bestemt ikke udelukke, at jeg vil anvende dine kompetencer senere i livet – forhåbentlig bare aldrig i forbindelse med rygestop igen.

Jørgen Larsen, 42

Hej Michael.
Vil lige give dig lidt feedback på dit fine eksperiment i Ganløse. Det var mig der havde en whiplash fra 1988, og hvor du hurtigt gav mig en demo med din teknik. Nu er der gået knap 2 måneder, og jeg har stort set ikke mærket noget til mine gener – Jeg er imponeret. Jeg har tidligere fået forebyggende massage hver uge for at holde generne nede på et tåleligt niveau. Nu får jeg massage hver anden uge – og det er ren og skær velvære, for der er ingen problemer i nakke og skulderregion mere. Mange tak fra Lars Henrik Hansen

Lars Henrik Hansen

Den 13. marts 2017 cyklede jeg ud til Michael, fordi jeg af flere havde fået at vide, at jeg ændrede personlighed i 3-års-alderen, og at “det sad i kroppen”. Jeg havde en tro på, at Michael kunne løfte sløret for, hvad det var, så jeg kunne arbejde videre med den påvirkning. Og jeg skal love for at det har givet pote! I hypnosen blev jeg ført tilbage til 3 steder i min barndom. To uden direkte interesse og tilbage til min tidlige barndom, hvor jeg havde en traumatisk oplevelse.

 Efter at have “behandlet” oplevelsen, blev jeg ført tilbage til de to andre oplevelser, og jeg skal love for, at der var sket noget. Den ene oplevelse var, hvor lyset skinnede almindeligt ind ad vinduet på mig. Min oplevelse var nu, at et nærmest guddommeligt lys strømmede mig i møde og næsten væltede mig omkuld. Den anden, hvor jeg stod passiv og betragtede nogle børn lege, som jeg nu oplevede, at jeg nærmest hoppede af fryd og glæde for at være med i legen. Sikke en forskel! Det var helt utroligt.

MEN ikke nok med det. Siden er der også sket forandringer. Da jeg cyklede hjem, var det helt store smil på læberne og jeg følte en enorm lethed i hele kroppen – en lettelse som varede i adskillige dage. Og det har fulgt mig. Ikke så markant mere, men jeg oplever, at der er situationer i mit liv, hvor det hele glider meget lettere. Situationer, hvor jeg – uden at spekulere – reagerer anderledes og fra “hjertet” – som om det er den ægte mig, og at den traumatiske hændelse i barndommen havde lagt et åg på mine skuldrer og holdt mig tilbage, så situationerne blev sværere at være i og agere i. Det er helt fantastisk. Livet flyder lettere. Stor tak til dig Michael, for hjælp på min vej. Jeg vil helt sikkert ikke tøve med at komme igen eller for den sags skyld at anbefale dig til andre.

Charlotte

Hej Michael

Du er da bare min redningsmand, Vil indrømme at jeg var skeptisk da jeg kom, men hold da op en oplevelse.

Har IKKE rørt en snack siden sidste mandag og har tabt 1 1/2 kg. Er så glad

Vi ses absolut …

Susan

Hej Michael

Det er nu ca. 3 måneder siden jeg var ved dig for, at komme af med min nåle skræk, og efter alt jeg har været igennem siden da, må det nu være på tide, at jeg sender dig lidt feedback!

Jeg har grundet forskellig sygdom været meget indlagt på hospitalet igennem det seneste års tid. Derfor har jeg set en masse nåle, fået taget en masse forskellige slags blodprøver og ligget en del med drop, UDEN en eneste gang at gå i panik!

Jeg er dig så evigt taknemmelig for de redskaber, du har givet mig med på min vej gennem livet! At kunne udføre selvhypnose, når svære problemer kommer tæt på, har været fantastisk. Jeg føler mig i den grad stærkere som menneske, og jeg har lært at finde min egen styrke frem når jeg skal stikkes!

Du har ikke kun hjulpet mig af med min nåleskræk, men også hjulpet mig til, at forstå og finde fred med nogle ting der er sket i min fortid.

Martin S

Hej Michael.

Min mand og jeg var nede ved dig d. 14-11-2016 for at få et rygestop.

Jeg vil bare nævne,  at det stadig er en stor succeshistorie.

Vi er stadig røgfri og du har formået at fjerne trangen hvilket nok har været det vigtigste.

Vi vil bare sige pænt tak for hjælpen.

Linda og Kurt, Måløv

Hej Michael,

Jeg vil starte med et stort tak for det arbejde, du med stor effekt udførte på mig sidst i november 2016. Jeg er kort og godt blevet et andet menneske! Det er som om, mit sind er blevet mere frit. Jeg tillader mig at have det godt indvendig, hvilket naturligvis smitter af på mit humør og min tilgang til verden. Mine nærmeste er lige som jeg meget glade for denne forandring, hvilket har spredt det gode humør som ringe i vandet – fantastisk!

Som jeg fortalte dig, var jeg i gang med mit afgangsprojekt, da jeg kom til dig. Arbejdet med det blev efter hypnosen til at holde ud, og projektet blev afleveret inden jul. Jeg har givet mit positive indtryk af hypnose videre, til dem, der har ville høre om det, og det vil ikke undre mig, om du får en kunde eller to på den konto. Jeg påtænker at lave en aftale med dig i løbet af det nye år, da jeg har et par ting, du sikkert kan hjælpe mig med at rette på.

Hej Michael

Tak for en behagelig konsultation med hypnose til min datter sidste tirsdag. Det er bare gået så godt for hende. De første par dage kunne hun ikke rigtig mærke forskel, men så er det kommet stille og roligt.

I dag har hun været utrolig glad, hun kan virkelig mærke en forskel, som hun siger: “Jeg snakker hele tiden” og det er i skolen. Det er simpelthen fantastisk. Vi er lige så overraskede som vi er glade.

Hendes storesøster, som jo har haft og stadig har lidt af det, er meget imponeret, og hun vil også rigtig gerne have en tid hos dig.

Sofia

Kære Michael.

Ja.. jeg fatter det faktisk ikke helt, men faktum er, at efter 2 besøg hos dig er mine smerter mere end halveret og jeg har mere ro inden i, ufatteligt. Men STOR TAK!! Vi ses 🙂

Christine W

KONTAKT

Terapeutisk hypnotisør
Michael Bisling
Kirke Værløsevej 24B 1. Sal
3500 Værløse

Telefon: +45 5363 4864
Mail:       bislingterapi@gmail.com